Er du uddannet elektriker el. lignende? Og vil du være en del af et godt sammentømret team i en international virksomhed i vækst?
Grundet øget aktivitet, søger vi 2 dygtige elektrikere til vores vedligeholdelsesafdeling. Vi søger én til at indgå i vores team på daghold, samt én til aftenhold/eller en til skifteholdsordning på aftenhold.
I rollen kommer du til at supportere vores forretning samt produktion i Løgstør i tæt samarbejde med de øvrige kolleger i Vedligeholdelsesafdelingen, som i dag består af 11 medarbejdere, hvoraf de to er elektrikere.
Primære arbejdsområder:
Drift support på produktionsmaskiner samt vedligeholdelse heraf
Fejlfinding og vedligehold af PLC og SRO
Systematisk vedligeholdelse, ihl. til ISO 9000
Deltage i interne optimerings projekter.
Deltage i vagtordning
Faglige kompetencer:
Du er faglært elektriker, automatik tekniker eller har lign. el-teknisk uddannelse og har praktisk erfaring herfra
Du er selvkørende og tager aktivt del i arbejdsopgaverne
Du har teknisk indsigt, tegningsforståelse og erfaring med fejlfinding
Du er omhyggelig og kvalitetsbevidst
Erfaring som vedligeholdelsestekniker er en fordel, evt. med kendskab til PEMAC.
Personlige egenskaber:
Du fungerer godt i et team.
Du er omgængelig og imødekommende
Du er engageret, fleksibel samt udviser vilje og energi
Du er kvalitetsbevidst, og har ordenssans
Du kan træffe selvstændige beslutninger, baseret på solid teknisk erfaring.
Vi kan tilbyde digEn fleksibel arbejdsplads, god frokostordning og ikke mindst gode kollegaer, som vil gøre alt for at hjælpe dig godt ind i dine nye arbejdsopgaver, samt en uformel omgangstone. Vi tilbyder yderligere personalegoder, såsom bowlingehal, motionscenter og meget mere.
Aflønning sker som timelønnet i henhold til Industriens overenskomst og lokalaftaler.