BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du interesse for kulturområdet, kan du nu være med til at gøre en forskel for kommunens kulturinstitutioner og de mange engagerede frivillige.
Kultur og Fritid - administration og udvikling søger en barselsvikar til udviklingsopgaver indenfor det kulturelle område, herunder kommunikation, formidling og sagsbehandling. Gerne med start 1. september 2023.
Din profilSom udviklingskonsulent hos os skal du være med til at understøtte kulturelle indsatsområder i tæt samspil med kommunens selvejende institutioner, de mange engagerede frivillige og på tværs af forvaltninger – den eksterne berøringsflade er stor og borgerinddragelse står højt på dagsordenen.
Du bliver tæt sparringspartner for afdelingens ledelse og øvrige kolleger. De faglige opgaver har sit udgangspunkt i betjening af politiske udvalg og råd, herunder indfrielsen af Kultur- og Fritidsafdelingens strategiske mål.
Opgaverne vil blandt andet være:
- Dagsordenproduktion, sagsbehandling og beslutningsmateriale til politisk behandling
- Mangeartede kommunikations- og formidlingsopgaver
- I samarbejde med kolleger planlægge Kulturugen 2024
- Realisere nyt kulturpakkekoncept i tæt samarbejde med de kulturelle aktører
- Faciliterende rolle som koordinator og tovholder i interne som eksterne arbejdsgrupper
Faglige og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du:
- Har en relevant kandidatuddannelse
- Er stærk til skriftlig og mundtlig kommunikation og formidling
- Selvstændigt kan levere analyser, notater og beslutningsoplæg
- Kan arbejde hurtigt, skære ind til benet og håndtere deadlines
- Er konstruktiv og løsningsorienteret i din tilgang til opgaver og samarbejdspartnere
- Har gode samarbejdsevner og et godt humør, også når arbejdstempoet er højt
- Er struktureret og initiativrig
- Er åben, tillidsskabende og god til at skabe relationer
- Har empati og kan opnå følgeskab ved inddragelse
- Er fleksibel i forhold til arbejdstider
Du skal have lyst til og gerne erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.
AfdelingenVores kerneopgave og målsætning for afdelingen er, at borgerne oplever en synlig og tilgængelig faglig indsats af høj kvalitet.
Det gør vi i praksis, ved at:
- Give en åben, dialogbaseret og tilgængelig service
- Målrette og koordinere indsatser
- Understøtte og servicere frivillige og lokale ildsjæle
- Give rammer for gode fysiske og mentale oplevelser
- Styre og udvikle fællesskaber via samarbejde
Dine kolleger er fagligt bredt sammensat med gode muligheder for kvalificeret sparring. Du er tæt på ledelsen og de strategiske beslutninger der skal tages.
Kultur og Fritid er fysisk placeret på administrationsbygningen i Løgstør. Det er en arbejdsplads med trivsel, arbejdsglæde, let til latter og højt til loftet såvel som en høj arbejdsmoral.
Hos os bliver du en del af et professionelt miljø med engagerede og motiverede kolleger – i en inspirerende/levende kultur.
Jobbet kræver fleksibilitet, også udenfor normal arbejdstid - med selvstændig tilrettelæggelse af opgaveløsningen og arbejdsdagen. Kørekort og bil er en nødvendighed.
Vi tilbyder- afvekslende arbejdsdage
- uformel omgangstone
- kantineordning
- sundhedsordning
Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkårDer er tale om et deltids barselsvikariat på gennemsnitlig 25 – 30 timer pr. uge, vi hører gerne hvad du har lyst til. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst på et niveau, der svarer til kvalifikationer.
Ansøgning skal ske via vores digitale rekrutteringsløsning. Forinden ansøgning skal du være klar med følgende materiale:
- Ansøgning, muligvis med et foto af dig.
- CV
- Eksamensbevis
- Evt. anbefalinger
Vi forventer at holde samtaler den 28. juni 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vesthimmerlands Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vesthimmerlands Kommune, Vestre Boulevard 7, 9600 Aars
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://vesthimmerland.dk/ledige-stillinger?hr=show-job/26688&linkref=3532&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849428