Vesthimmerlands og Farsø Begravelsesforretning tilbyder efterladte rådgivning og individuelle løsninger, hvor udgifter kan justeres både op og ned.
”Begravelser er så dyre”, hører man ofte. Men det kommer helt an på, hvordan man griber det an, og hvilke løsninger man vælger.
Hos Vesthimmerlands og Farsø Begravelsesforretning hjælper indehaver og bedemand Ditte Immersen Dalgaard med meget eller lidt – alt efter de pårørendes ønsker. Hun har som mål at gøre begravelser til en hyldest til det liv, der er slut.
Bedemandsforretningen har åbenhed om priser. Det gælder alt fra kister over koordinering af højtideligheden til rustvognskørsel. Man kan se tre priseksempler på firmaets hjemmeside. Ditte oplever, at jo mere åbenhed der er i samtalen med de pårørende – for eksempel om økonomi – jo bedre kan hun rådgive og sammen med familien finde den rette løsning.
Tålmodig forberedelse
Ditte sætter stor ære i at tilbyde grundig og personlig rådgivning i den svære tid. Hun indretter sig efter individuelle løsninger. Nogle ønsker en begravelse med efterfølgende komsammen på et spisested. Andre har begrænsede midler, og Ditte hjælper gerne med at reducere udgifter og eventuelt søge begravelseshjælp.
”Jeg foretrækker at aftale detaljerne med familien, for pakkeløsninger for begravelser fungerer sjældent. Der er stor forskel på, om de pårørende vil være aktive i forberedelserne, eller om de helst vil overlade hele processen til os. Det sidste kan skyldes, at de er så berørte af situationen, at det kan være svært for dem at overskue, hvad der skal ske efter et uventet dødsfald. Mit honorar er det samme, uanset om opgaven er mere eller mindre krævende,” fortæller Ditte.
Frit valg af løsninger
Hun har et rigtig godt samarbejde med lokale blomsterbutikker, stenhuggere og spisesteder. Men hun lader familien selv bestemme bestillingerne og afgøre, hvor mindesammenkomsten skal holdes.
”Vi tilbyder hele paletten, men det skal være ud fra familiens behov og ønsker. Hvis de efterladte ikke har mange midler, rådgiver vi om mulighederne. Det kan handle om valg af blomster, kiste, annoncer, og man kan søge støtte. Det hjælper vi gerne med. Vi finder løsninger, som sikrer en værdig afsked,” siger Ditte.
Kvalitetsstemplet af branchen
Begravelser handler også om tryghed, og Vesthimmerlands og Farsø Begravelsesforretning er brancheautoriseret under Danske Bedemænd.
For pårørende er det et betryggende kvalitetsstempel. Brancheautorisationen er en garanti for uddannelse, etisk bevidsthed og kvalitetskontrol. Det viser også, at virksomheden indgår i en samlet branche, hvor faglighed og ansvarlighed skal være en naturlig del af mødet med de pårørende.
”Når man vælger en bedemand, skal man have tillid til, at arbejdet bliver udført respektfuldt og professionelt. Det signalerer vi med vores medlemskab af Danske Bedemænd,” siger Ditte.
Altid åben