Bliv en del af et stærkt fagligt fællesskab som afdelingsleder!
Er du en motiveret og engageret leder, der brænder for faglig udvikling og meningsfuld ledelse?
Vesthimmerlands Kommune søger en afdelingsleder til vores botilbud i Løgstør, hvor du får mulighed for at præge udviklingen i en dynamisk organisation.
Stillingen er ledig fra 1. maj 2025.
For at sikre din succes tilbyder vi en solid onboarding med:
- Tilknytning af en afdelingsleder mentor.
- Et praksisnært og håndholdt onboardingforløb.
Du forventes at agere i overensstemmelse med Vesthimmerlands Kommunes ledelsesgrundlag, som kan rekvireres hos sjn@vesthimmerland.dk.
Dit ledelsesfelt
Tilbuddene i Løgstør er et af fire ledelsesfelter på Psykiatri- og Handicapområdet i Vesthimmerlands Kommune. Det er et mangfoldigt felt i udvikling, der kalder på en leder, der både kan tænke, turde og tale.
Området består af:
- Seks boenheder på Bøgevej 3-5 samt en enhed i Møllersgaard.
- 50 botilbudslignende pladser (§105/85).
- En målgruppe af voksne med et udviklingshandicap, herunder borgere med autisme og psykiatriske diagnoser.
Som afdelingsleder bliver du en del af et kompetent lederteam, hvor du samarbejder med tilbudslederen og en erfaren tværfaglig gruppe på ca. 80 medarbejdere. Herudover har du støtte fra en administrativ medarbejder, en sundhedsfaglig ansvarlig, en tværgående sygeplejerske, en fysioterapeut samt et centralt vagtplanlægningsteam.
Dine ansvarsområder
Som afdelingsleder får du et stort fagligt ledelsesrum, hvor du balancerer mellem strategisk udvikling, daglig drift og borgeroplevet kvalitet.
I tæt samarbejde med tilbudslederen og medarbejderne skal du:
- Sikre og videreudvikle faglige metoder og tilgange, der matcher borgernes behov.
- Skabe attraktive arbejdspladser med fokus på trivsel, kompetenceudvikling og motivation.
- Tænke strategisk og forholde dig proaktivt til fremtidens udfordringer og muligheder.
- Implementere en rehabiliterende og ressourceorienteret tilgang med fokus på samskabelse.
- Arbejde med KRAP og neuropædagogik, som også afspejles i din ledelsesstil.
Hvad vi forventer af dig
Vi søger en leder, der:
- Har bred erfaring inden for social- og psykiatriområdet.
- Har en relevant uddannelse, fx pædagog, SSA eller ergoterapeut.
- Kan sætte faglig retning og sikre høj kvalitet i både praksis og dokumentation.
- Er en lyttende, motiverende og inspirerende leder, der prioriterer trivsel.
- Trives i samarbejdet med borgere, pårørende og eksterne samarbejdspartnere.
- Kan skabe stærke relationer og bevare roen – også i pressede situationer.
Som en del af ledergruppen under afdelingschefen for Psykiatri og Handicap forventes det, at du bidrager til ledelsesudvikling både internt og eksternt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende lederoverenskomst baseret på din uddannelsesmæssige baggrund. Forud for ansættelse indhentes straffeattest og referencer.
Inden du søger jobbet forventes det, at du kontakter tilbudsleder Michele Oxlade på tlf. 4119 8240 eller mail miox@vesthimmerland.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vesthimmerlands Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tilbuddene i Løgstør, Bøgevej, 9670 Løgstør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a21cd5bb-ea09-49b2-9868-d7a2a66cbfd2