BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig en central rolle i en dynamisk forvaltning og har du lyst til at være med til at skabe endnu større overblik over en kompleks økonomi?
Har du gode formuleringsevner, lyst til at servicere og levere økonomisk sparring til det administrative og politiske niveau? Og har du mod på og kompetencer inden for budgetprocesser, styring og analyserelaterede opgaver i en politisk styret organisation?
Vesthimmerlands Kommune søger lige nu en økonomikonsulent til Staben i Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, der brænder for at arbejde med især familieområdet.
Hvem er vi?
Staben er et centralt bindeled mellem direktøren, Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ledelse og den øvrige forvaltning og har bl.a. ansvar for økonomistyring, controlling, rådgivning af direktøren og chefgruppen, projektudarbejdelse, projektgennemførelse samt servicering af de politiske udvalg.
Du vil blive en del af Staben i Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som er organiseret i et professionelt og ambitiøst miljø tæt på den politiske ledelse. Staben består af 21 medarbejdere og en stabsleder og er placeret i administrationsbygningerne i Aars, Løgstør og Aalestrup.
Til dagligt vil du blive en del af stabsteamet tilknyttet Familieafdelingen, hvor du får et tæt samarbejde med de øvrige kollegaer i teamet, familiechefen, afdelingsledere og stabslederen i et godt, fleksibelt og uformelt arbejdsmiljø.
Dine opgaver
Du vil komme til at beskæftige dig med følgende:
- Budgetlægning og løbende økonomiopfølgning/controlling i Familieafdelingen herunder understøtte både familiechefen og afdelingsledere ift. risikostyring og den løbende styring af deres økonomi.
- Regnskabsaflæggelse.
- Udarbejdelse af ledelsesinformation, herunder understøtte og bidrage til den fortsatte udvikling af forvaltningens arbejde med data og BI.
- Udarbejdelse og formidling af præsentationer og analyser til såvel administrativt som politisk niveau.
- Udarbejdelse af politiske sagsfremstillinger til Børne- og Familieudvalget på det økonomiske område.
- Generelt sparring og ledelsesundersøttelse.
- Analyser samt dokumentation af udvalgte områder.
Du vil komme til at arbejde både på det strategiske niveau og med implementering af nye økonomiske takster og rammer – altid med udgangspunkt i konkrete og umiddelbart anvendelige løsninger. Derfor forventer vi, at du foruden en stærk faglig ballast har en god forretningsforståelse og evner at finde løsninger, der både er fagligt robuste og som fungerer i praksis. Det er væsentligt, du formår at se på tværs i organisationen og har blik for helheder samt kan relatere dig til den samlede organisering centralt såvel som decentralt.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant kandidatuddannelse eller tilsvarende gerne med nogle års erfaring fra arbejdet i en politisk styret organisation.
- Har lyst til og mod på, at arbejde med økonomistyring og dataunderstøttelse i en politisk styret organisation
- Har økonomisk flair, gode IT-kundkskaber særligt med Excel, stærke fomidlingsevner, er analytisk stærk, tør udfordre og kan træffe selvstændige beslutninger.
- Er nysgerrig og tænker i nye løsninger – med tanke på den allerede opbyggede viden i organisationen.
- Er proaktiv i forhold til at imødese afdelingschefens behov.
- Kan arbejde med korte deadlines.
- Har gode samarbejdsevner og kan samarbejde og kommunikere på tværs af både organisation og faggrupper.
Derudover søger vi en kollega, som trives i en omskiftelig hverdag med mange bolde i luften og til tider korte deadlines på opgaver. Du er holdspiller og har lyst til at indgå i såvel det faglige, som det kollegiale og sociale fællesskab i teamet og afdelingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vesthimmerlands Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Staben, Børne- og Arbejdsmarkedsforv., Vestre Boulevard, 9600 Aars
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986209