Fordybelseskoncert med Sara Grabow på Vitskøl Kloster

Profilbillede
dato

Efter et års ventepause er det nu igen muligt at nyde Sara Grabow´s meditative sange og tekster.

Arco Iris arrangerer i samarbejde med Teosofisk Forening, Aalborg koncert med Sara Grabow på Vitskøl Kloster torsdag d 27. maj kl. 19.00.

Sara Grabow præsenterer sange fra sit helt nye album Tro, Tvivl og Drømme, - og fra 2 tidligere albums, det meditative EneRum (optaget på Esrum Kloster) og fra albummet: Sara Grabow synger Rilke.

Sara binder sangene sammen med fortællinger om sit liv og arbejde med Rum og Akustik, - i det indre og det ydre, - og sine mange erfaringer med at bruge kirkerummene til at skabe liv, samklang og samvær.

I den sidste del af koncerten inviteres publikum med i en lyd-meditation.

På grund af corona-afstandskrav er der i alt kun 45 billetter, så det er først til mølle. Billetter skal reserveres på telf. 61 72 54 29 (Mie) og betales senest d. 17. maj på MobilePay 88674.

Vitskøl Kloster sælger drikkevarer i pausen.


Bliv medlem af Arco-Íris ved at sende en mail til følgende: arcoiris.dk@gmail.com  


Dato: Torsdag den 27. maj 2021
Tidspunkt: Kl. 19.00-21.30
Pris: 150 kr. for medlemmer af Arco Iris og Teosofisk Forening / 200 kr. for ikke medlemmer.
Adresse: Vitskøl Kloster, Viborgvej 475, 9681 Ranum

Kilde: Arco-Íris