Limfjorden har brug for vores hjælp. Fjorden, der engang var rig på stenrev, har mistet mange af sine naturlige levesteder for smådyr, krebsdyr, fiskeyngel og planter. Dette har haft en negativ indvirkning på den marine biodiversitet. Det er nu tid til at give tilbage til fjorden ved at etablere et nyt stenrev i Løgstør.
Sammen giver vi tilbage til fjordenArrangementet er en del af Grønne Uger 2024, hvor borgere i kommunen har bidraget med overskudssten til projektet. Mange har allerede afleveret sten på Vesthimmerlands Forsynings genbrugspladser, og opbakningen har været stor.
Tag familie og venner med til Stines Badehus, hvor vi sammen sætter de første sten og starter etableringen af stenrevet. Dette stenrev vil også fungere som en snorkelsti, der giver badegæster mulighed for at studere livet under vandet på tæt hold.
ProgramArrangementet starter med en velkomst kl. 16:00. Tine Pedersen, biolog og formidler ved Limfjordsmuseet, vil derefter holde et oplæg om fjordens tilstand og vigtigheden af vores indsats.
Fra kl. 16:45 bærer vi sammen sten ud i fjorden, mens Naturekspeditionens Natur Talenter vil tilbyde lækre smagsprøver med ingredienser fra naturen omkring vores kyst.
Arrangementet afsluttes kl. 18:00 med en tak for indsatsen.
Praktiske informationer
Dato: Mandag 14. oktober 2024
Tid: 16:00
Sted: Stines Badehus, Kanalvejen, 9670 Løgstør
Entré: Fri entré
Målgruppe: Alle
Arrangementet er en del af Grønne Uger 2024
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her