Den danske natur er fuld af spiselige råvarer. Tag familien med på stranden og saml vilde urter til aftenens menu. Her er tre spiselige planter, du kan finde på de fleste danske strande:
Den første plante er strandmælden, som er en af de mest almindelige planter på de danske strande. Den smager som saltet spinat. Du kan finde dem fra april til juni, og de står i strandkanten som skyllet op på stranden. Brug dem som erstatning for spinat i maden. Du kan kende planten på dens rosmarinlignende blade, der er smalle og mørkegrønne.
Den anden strandplante, du med fordel kan tage med hjem til spisebordet, er strandbeden. Bladene smager fantastisk og kan bruges i sauces, pesto og salater. Den findes især på stenede kyster, og du kan kende den på de smukke, mørkegrønne blade, der ligner en blanding af spinat og salat.
Den sidste plante, der vokser vildt på de danske strande, er brændenælden. De fleste har et forhold til brændenælder, fordi de stikker, men brændenælden er faktisk en superfood, der kan bruges i pesto, salater og gryderetter. Brændenældens frø kan høstes i sensommeren og er fuld af blandt A- og C-vitaminer.