Handicapprisen for 2021 er fundet

Profilbillede

Vesthimmerlands Kommunes Handicapråd har overrakt årets handicappris. Prisen blev fordelt imellem Foreningen Gundersted Købmansgaard og de frivillige trænere og holdledere for Aars HK Superdogs, Lykkeliga. De fik henholdsvis 20.000 kr. og 5.000 kr.

Kommunen vil gerne gøre opmærksom på at i husker at indstille og nominere personer, foreninger og aktører, som gør en indsats for kommunens handicappede.

Kommunen ønsker begge vindere et stort tillykke.

Aars HK Superdogs Lykkeliga

De frivillige trænere og holdledere fra Aars HK Superdogs Lykkeliga får børnene og de unge mennesker til at føle sig som superstjerner og lige så vigtigt som en del af et fællesskab. Spillerene vokser som mennesker og de får mere selvværd og selvtillid takke være de frivillige trænere og holdledere der gør et ekseptionel godt stykke arbejde.

Foreningen Gundersted Købmandsgaard

15 personer med udviklingshandikap har på Gundersted Købmandsgård igennem de sidste 20 år fået hjælp til at få en dagligdag til at fungere. Gundersted-modellen er berømt vidt og bredt, som et unikt samarbejde mellem Købmandsgård, Vesthimmerlands Kommune og Min Købmand i Farstrup. Foreningen kan i dag den 3. december fejre 20 års jubilæum, hvilket også Jytte på stedet kunne. Hun har nemlig været med helt fra begyndelsen og fik derfor i dag overrakt en gave.

Kilde: Redaktionen