Den nye REMA 1000 i Løgstør, har siden deres åbningsdag d. 11. januar modtaget kæmpe opbakning og kærlighed fra et hav af gæster, som har glædet sig til at foretage deres første indkøb i den nye dagligvarebutik på Limfjordsvej 2.
Men ikke nok med det, så har de også indgået i en sponsoraftale med lokalt motorsportstalent, Alex Maansen, når han i år tager kampen op med bilsporten, i klassen Super GT
”Vi havde forventet en stor opbakning, men den mængde af folk der strømmer ind og ud af butikken, selv over en uge efter vi åbnede, det har været overvældende og fantastisk.” lyder det fra Niels-Jørgen Markussen, som er købmand i den nye REMA 1000.
”Det er derfor at vi er glade for at give lidt kærlighed tilbage, og det gør vi i form af et lokalt talent, når vi støtter hans drøm med motorsporten”.
REMA 1000 Løgstør støtter lokalt, og får deres reklame på den racerbil som Alex Maansen skal køre i, samt nogle helt unikke oplevelser på racerbanen for hele personalet hos den nye butik.
”Jeg er superglad for, at REMA 1000 Løgstør har lyst til at indgå i et samarbejde med mig. Det er jeg sikker på bliver et hit, og jeg glæder mig til at reklamere for dem, samt byde dem velkommen i teamteltet, når løbssæsonen skydes i gang.” siger Alex Maansen og fortsætter:
”Det er ingen hemmelighed at motorsport er meget dyrt, og derfor er det yderst nødvendigt med et godt bagland. Det betyder meget for mig, at Niels-Jørgen og Camilla Markussen, og ikke mindst resten af personalet hos REMA 1000 Løgstør, støtter op om min drøm, og har lyst til at være med på rejsen som sponsorer.”.