Så er der snart Truckshow Himmerland

Profilbillede
dato

Så er det lige ved og næsten at det er tid til årets Truckshow Himmerland hvor der vil være over 200 lastbiler tilstede, som løber af stablen fredag d. 20. august til søndag d. 22. august 2021.

Alle er velkomne, store som små og nedenfor er det foreløbige program, samt lidt praktisk info.

Det praktiske

Åbningstider på pladsen

Fredag åbner Truckshowet kl. 15-02

Lørdag kl. 10-02

Søndag kl. 10-15 

Pris: 30 kr. pr. person. Børn under 10 år er velkomne gratis.

Hvor: Dyreskuepladsen Løgstør. Publikum adgang via Grandlyvej ved kirken.

Der vil være fest og øltelt samt flere madboder. Der er gratis hoppeborg til børnene. Der er gode toiletfaciliteter.

Der må ikke selv medbringes mad og drikkevarer

Lørdag vil der være fællesspisning fra kl. 18:30 til 02.

Menuen vil være helstegt pattegris med forskelligt tilbehør. Prisen er pr. person 150 kr. og du kan spise alt det du kan eller vil. Tilmelding hos Jimmi på 22 57 64 63

Ingen fest uden musik og lørdag eftermiddag fra kl. 13-15 vil der være livemusik fra Pianomand v/Karsten Jensen samt til aften fra ”TRIO YOUNG” fra kl. 18.30-02

Der er præmieoverraskelse i det store telt søndag kl. 13.

Det er en forudsætning, at I kan vise et coronapas eller en negativ test ved indgangen. Har man glemt at blive testet er teststedet i Løgstør åben.


Kilde: Redaktionen