Valg til Vesthimmerland Kommunes Ældreråd

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

Der er valg til Ældrerådet d. 16. november 2021og vil blive afholdt som fremmødevalg. Borger i Vesthimmerlands Kommune som er fyldt 60 år inden afstemning perioden er udløbet, har stemmeret til valget. Der er valg til en 4-årig periode. (1. januar 2022 til 31. december 2025)

Ældrerådet har til opgave at varetage de ældres interesser i Kommunen. F.eks. forhold inden for det sociale, kulturelle, trafikale, bolig og byplanmæssige.

Ældrerådet har en rådgivende funktion og deltager i byrådsmøderne.

Procedure for opstilling til Ældrerådet

For at kunne opstille til Ældrerådet skal man være fyldt 60 år og udfylde en kandidat formular der indeholder personlige data og en underskrift.

Du kan finde kandidatlister og vedtægter for Ældrerådet på kommunens hjemmeside og på de informations- og opstillingsmøder der vil foregå i næste uge.

Kandidatlisten skal være Vesthimmerlands Kommune, Sundheds og Kulturforvaltningen, Frederik den IX’s Plads 1, 9640 Farsø i hænde senest den 3. oktober 2021 kl. 12.00.

Der afholdes informations- og opstillingsmøder følgende steder:

23. august 2021 kl. 14:00 i Østergade gl. skole, Løgstør

24. august 2021 kl. 14:00 i Aktivitetscenteret, Aars

30. august 2021 kl. 14:00 i Klubhuset, Fars

31. august 2021 kl. 14:00 i Knabergården, Aalestrup

Eventuelle spørgsmål i forbindelse med valget til Ældrerådet, kan rettes til Ældrerådet eller ved henvendelse til Sundheds og Kulturforvaltningen, Vesthimmerlands Kommune

Frederik den IX’s Plads, 9640 Farsø. Else Marie Simonsen.

Mail: ems@vesthimmerland.dk. Telefon: 9966 8151.

Kilde: Redaktionen