Bliv klogere på bæredygtigt byggeri til morgenmødet i Løgstør

dato

Onsdag den 9. oktober 2024 inviterer Vesthimmerlands Forsyning til et morgenmøde om bæredygtigt byggeri. Mødet finder sted hos IGEN IGEN BRUG på Stengårdsvej 33, 9670 Løgstør og byder på spændende oplæg og netværksmuligheder.

Vil du høre mere om, hvordan du eller din virksomhed kommer i gang med at bygge bæredygtigt? Hvordan kan man bygge bæredygtigt? Hvilke regler er der? Hvad skal man tage højde for? Fordele og ulemper? Så deltag i morgenmødet om bæredygtigt byggeri den 9. oktober 2024 klokken 7.30-10.00 hos Vesthimmerlands Forsyning, hvor vi bliver klogere på, hvordan man kan bygge bæredygtigt.

Program

Morgenmødet starter kl. 7.30 med morgenmad og netværk, hvor Erhvervschef Anna Oosterhof fra Erhverv Væksthimmerland vil være til stede. Herefter vil der fra kl. 8.00 til 9.30 være foredrag om bæredygtigt byggeri.

Oplægsholdere

Forsyningens direktør, Morten Aaby Nielsen, deler deres egne erfaringer som bygherrer i projekteringen af et bæredygtigt byggeri. Byggeriet er en tilbygning til forsyningens administrationsbygning, som skal bygges med rekordlavt CO2-aftryk. Der flyttes og genbruges dele fra Toppedalskolen, som ikke længere er i brug, samt materialer indsamlet hos forsyningen. Projektet er unikt og et fyrtårnsprojekt indenfor bæredygtigt byggeri.

Gitte Christensen, klimakoordinator hos Vesthimmerlands Kommune, fortæller om kommunens rolle i projektet, og CEO Rasmus Falkenberg fra Upcycling Forum, som er en materialebank for byggematerialer, deltager og deler deres viden og erfaring med genbrugsmaterialer.

Spørgsmål og afrunding

Fra kl. 9.30 til 10.00 vil der være mulighed for at stille spørgsmål og få en afrunding på mødet.

Praktisk information
Dato: Onsdag den 9. oktober 2024
Tid: Kl. 7.30-10.00
Sted: IGEN IGEN BRUG, Stengårdsvej 33, 9670 Løgstør
Entré: Fri entré
Arrangør: Alle
Tilmelding: Tilmeld dig her

Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her
Kilde: Kultunaut