Ild & vand i Løgstør

Profilbillede
dato

Tag familien med på stranden når Løgstør Fjordhave, Limfjordsmuseet og Havhøst inviterer til en dag med ild og vand. Vi sætter fokus på Limfjordens overflod af spiseligt liv og tilbereder det over åben ild, så alle kan få lov at smage.

Det foregår på stranden bag Limfjordsmuseet, og programmet udvikles løbende, men I kan allerede nu glæde jer til: 
- Løgstør Fjordhave inviterer alle til at afprøve livet som havbonde, der dyrker sine egne muslinger.
- Bålkok Nicolai Tram tilbereder fjordens herligheder på bål og deler gratis smagsprøver ud.
- Havhøst laver formidling på det lave vand – på med waders og ud med fiskenettet!
- Limfjordsmuseet fortæller om skaldyrs historiske betydning for Løgstør.
- Konkurrencer i båltænding, havbingo og maritim kimsleg for børn og voksne.
- Snapsetur i det spiselige kystlandskab.

Programmet er fra kl. 10-14, og kl. 17 er der mulighed for at tage del i fællesspisning, hvor de skønne råvarer, vi har mødt i løbet af dagen, spiller sammen i et festmåltid. 

Følg med her for løbende opdateringer – vi glæder os til at se jer!
- Løgstør Fjordhave: https://www.fjordhaver.dk/foreningerne/loegstoer/ 
- Limfjordsmuseet: https://limfjordsmuseet.dk/ 

Covid-19 info: Arrangementet afholdes naturligvis med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for øje, og vi holder os løbende informeret om ændringer i disse.


Dato: Lørdag den 26 september 2020
Tidspunkt: Kl. 10-19
Adresse: Limfjordsmuseet, Kanalvejen 40, Løgstør

Kilde: Havhøst og Limfjordsmuseet