Messecenter Vesthimmerland slår dørene op til en kæmpe Outletmesse i weekenden 23 – 24. oktober.
Begge messehaller vil være fulde af varer, og mange af udstillerne har lovet ekstra gode tilbud på deres stande.
På standene kan man finde varer som tøj, sko, accessoires og boligtilbehør. Der vil være noget for hele familien.
Det vil være varer fra nye kollektioner og fra sidste sæson. Kollektionsprøver og restpartier kan også købes på messen. Der er en masse lækre mærkevarer at spotte på messen som f.eks. Tommy Hilfiger, PBP, Neo Noir, Selected. Det er gratis adgang til Outletmessen.
Mange er i dag vant til, at butikker holder outlet salg flere gange om året og er derfor også vant til at gøre en god handel. Men med 60 forskellige stande samlet på et sted, får man en unik mulighed for at gøre flere gode handler på et sted.
Messecentret Vesthimmerland har igennem flere år afholdt Outletmesse både om foråret eller efteråret med stor succes, og der er forventning om, at der bliver travlt lige fra messen åbner lørdag.
Messen er åben lørdag og søndag fra kl. 10.00 – kl. 16.00.