Kørelærer til afdelinger i Skive, Roslev og Thisted

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kørelærer til afdelinger i Skive, Roslev og Thisted – giv den gas på undervisningsfronten

Kvik-Kort ApS

 

Kunne du tænke dig at være med til at uddanne fremtidens bilister? Og drømmer du samtidig om en fleksibel arbejdsplads, hvor du får ordnede forhold, stabile arbejdstider og gode kolleger?

Så er det dig, vi leder efter!

Velkommen til Kvik-kort.nu

Vores hovedkontor ligger på Løgstør Køreteknisk Anlæg, og siden vi startede vores køreskole i 1995 har vi uddannet tusindvis af sikre bilister.

Vi tilbyder hele paletten af ydelser, fra uddannelse af den unge bilist og lastbilchauffør. Vi uddanner også kørelærere og tilbyder efteruddannelseskurser.

Du bliver en del af et solidt team

På vores skoleafdelinger i Løgstør, Roslev, Thisted, Aalborg, Sindal og Fjerritslev underviser vi i faste hold. Det betyder, at du kan se frem til en hverdag, hvor du tilrettelægger din arbejdstid. Du bibeholder selvfølgelig fleksibiliteten og friheden til at planlægge og booke din tid, så det passer til dine ønsker og behov.

Uanset om du vælger at slutte dig til os som selvstændig eller som ansat – vi er nemlig åbne for begge dele – vil du hurtigt opdage, at her sparrer vi om tingene og dækker ind for hinanden, fx ved sygdom og fridage.

Når vi fx skal træne mørkekørsel, møder vi et par stykker ind og hjælper hinanden. Så bliver det en hyggelig aften for både kørelærere og elever, og man behøver ikke køre hele natten eller dele det ud på flere dage,” fortæller direktør Bo Clausen.

Slip for alt det besværlige

Samtidig har vi gjort det administrative let for dig. På kontoret tager dine kolleger sig af al elevadministration, ligesom vi har elektroniske undervisningsplaner og direkte adgang til køretekniskanlæg. Det betyder, at du kan koncentrere dig om det, du gør bedst, nemlig at undervise og uddanne fremtidens bilister.

Også din fremtidssikring har vi gjort nem for dig. Vi tilbyder pensionsordning, sundhedsforsikring og økonomisk rådgivning. Hvis du vil efteruddanne dig og fx tage det storvognskort, så står vi også klar!

Vi forestiller os, at du er uddannet kørelærer…

…men hvis du i nærmeste fremtid forventer at afslutte kørelæreruddannelsen eller påtænker at starte på den, vil vi også gerne høre fra dig. Minimum kategori B er et krav, men derudover er det vigtigste for os, at du har lyst til at undervise.

Bil og lokaler står klar til dig. Men hvis du er selvstændig og har egen bil, finder vi også ud det.

Lyder det som noget for dig?

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt på mail til: bo@kvik-kort.nu. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bo Clausen på 2491 4521.

Vi ser frem til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vesthimmerlands Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kvik-kort ApS, Danmarksvej, 9670 Løgstør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5911628

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet