Kom til Løgstør og oplev livestreaming af nogle kunstøjeblikke, paneldebatter og samtaler fra det flotte digitaliserede Kulturmødeprogram.
Kulturmødet, som altid ligger i sidst i august i Nykøbing på Mors, udkommer grundet coronakrisen i år i et digitalt format med over 80 samtaler, paneldebatter, kunstøjeblikke, podcast m.m.
I Løgstør Bio giver vi dig mulighed for at opleve en flig af det fællesskab Kulturmødet også skal være.
OG DET ER GRATIS!
Der bliver lejlighed til at høre venstres kulturordfører fortælle, hvorfor kunst og kultur kan stimulere til gavn og glæde for børn i almindelighed og udsatte børn i særdeleshed. Der opleves arkitektur-roadtrip med kendte arkitekter, coronaterapi med Hassan Preisler samt erhvervsministerens bud på om der er plads til kreativ vækst i en krisetid.
Det hele foregår i Løgstør Bios skønne rammer. Så skulle du trænge til et bæger popcorn, en cola, cafe latte eller lidt bland-selv-slik undervejs, er det nemt at finde ud i kiosken.
Der serveres et glas lokalt bryg samt livemusik ved Amalie Dallerup. Der vil være mulighed for at købe aftensmad i Spar Nord Cafe'en i pausen.
For at sikre antallet købes gratis billetter på https://www.logstor-bio.dk/
Hvis det er muligt så bestil billetter i grupper, det giver plads til flere!
Torsdag den 20. august 2020 kl. 16.00-20.00
Organiseret af Børns Møde Med Kunsten
Program for dagen
16.00-16.30
Velkomst i biografens foyer med et glas lokal øl eller saft og musikalsk underholdning ved Amalie Dallerup, som er en af kulturaftalens (Unges Møde Med Kunsten) unge aktører.
16.30-17.15
Klassesamfundet lever - Kunstnersamtale med Kristian Bang Foss, som har skrevet romanen ”Frank vender hjem”
17.15-17.45
Erhvervsministeren om Corona og Kreativ vækst
Samtale om kreative partnerskaber og kreativ vækst i en krisetid
17.45-18.00
Debat i salen - Fælles refleksioner om klassesamfund, kreativ vækst og partnerskaber i vores egen andedam
18.00-18.30
Pause hvor der kan købes mad i Lanternen - Kultur- og idrætscenter
18.30-19.00
Arkitektur-Roadtrip
Højtprofilerede arkitekter sidder på forsædet og viser og fortæller om deres yndlingsarkitektur
19.00-20.00
Corona-terapi med Hassan Preisler - Hassan Preisler tager 3 kendte kulturledere i coronaterapi og beder dem reflektere over visioner og udfordringer