I weekenden d. 26. og 27. sept. slår Gasværket op for den første officielle udstilling for foreningen Kunst i Løgstør & Omegns medlemmer.
Efter overtagelsen af Gasværket har foreningens medlemstal steget betragteligt, så der nu er 43 medlemmer. Det betyder, at der er en stor bredde i kunst - og kunsthåndværk. Udstillingen byder derfor på: vævning, maleri, keramik, akvarel, skulptur, pileflet, silkemaling, smykker og filtning.
Bestyrelsen i foreningen vil arbejde på, at Gasværket vil blive et spændende kunst- og kulturhus. Allerede nu oplever vi, at byens borgere er glade for stedet, og der har været stor opbakning med hjælp på mange forskellige måder og der er blevet doneret borde, stole, blomster, jord og meget andet. Det er vores håb, at der bliver økonomisk mulighed via sponsorater og fonde for installation af varmpumper, så det vil give mulighed for at skabe aktiviteter hele året.
Ved ferniseringen lørdag kl. 13.30 vil der være taler af borgmester Per Bach Laursen og formand for Kultur- og Fritidsudvalget Asger Andersen.
Vi glæder os til at slå dørene op for publikum, som får lejlighed til at møde mange af de udstillende kunstnere.
Dato: Lørdag den 27 september 2020
Tidspunkt: Kl. 13:30
Entré: Gratis
Adresse: Løgstør Kirke, Rådhusgade 25B, Løgstør