Løgstør bio: Se eller gense den Oscar-vindende Druk

Profilbillede
dato

Gik du glip af den storslåede Vinterberg-produktion Druk, da den sidst blev vist rundt i landets biografer?

Du kan nu se eller gense mesterværket fra lørdag til næste onsdag, hvor de genviser filmen i Løgstør BIO.

Filmen handler om fire gymnasielærere og venner, der beslutter sig for at teste en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt. Alkohol i blodet skulle efter sigende åbne sindet for omverdenen og få kreativiteten til at stige. 

Det tester de fire venner af og begynder for alvor at mærke livet igen. I takt med, at genstandene ryger indenbords, skrider eksperimentet fremad for nogen, og af sporet for andre. Det bliver tydeligt, at alkohol kan skabe store resultater, men også at den slags vovemod kan have konsekvenser. Filmen er et morsomt, rørende og tankevækkende drama om venskab, frihed, kærlighed – og alkohol.

Medlemmer af Løgstør BIOs venner får adgang til se filmen til halv pris. Hvis du endnu ikke er en del af medlemsklubben Løgstør BIOs venner, der også indeholder fordele som gratis kaffe, rabatter til udvalgte arrangementer og lodtrækning om billetter, kan du læse mere og blive medlem på biografens hjemmeside.

Kilde: Redaktion