Børn gør altid det bedste de kan - vi giver dem de mentale og fysiske læringsmiljøer, der skaber optimale muligheder for trivsel, udvikling og læring
Er du uddannet pædagog og brænder du for at skabe den bedste kvalitet for de 3-6 årige vidunderlige børn?
Drømmer du om at arbejde i en institution med meget høj kvalitet, der fokuserer på trivsel, livsglæde og udvikling for ALLE?
Har du lyst til at indgå i et stærkt fagligt team - med engagerede, udviklingsorienterede, kreative, omstillingsparate, kærlige, rummelige og humoristiske kolleger?
Vi arbejder målrettet med inkluderende fællesskaber - med plads og rum til ALLE børn og forældre.
Vi har et rummeligt og anerkendende børnesyn - hvor vi ser børn som kompetente. Børn skal ses høres og forståes, som dem de er og med udviklingsmuligheder for alle. De skal have medindflydelse og deres intentioner skal mødes og forstås.
Vi arbejder bl.a. med ICDP, KIDS, Sangglad, mellemformer inspireret af NEST og med kompetencehjulet. Vi arbejder på at gøre overgange i hverdagen nemme og ubesværede, og vi arbejder med små legegrupper. Endvidere har vi et rigtig tæt og fagligt samarbejde med psykolog, logopæd, ergoterapeut, rådgivere m. fl.
Vi har de fineste læreplaner, som detaljeret beskriver, hvem vi er, hvad vi vægter, og hvordan vi arbejder - dem er du velkommen til at få, når du kommer og besøger os.
Vi tilbyder en flok fantastiske børn, der fortjener at få den allerbedste hverdag, samtidig tilbyder vi og vægter en god normering, hvor der er plads og tid til det enkelte barn.
Vi tilbyder dig en ICDP-uddannelse
Vi tilbyder dig de mest fantastiske kvalitative lege- og læringsmiljøer inde som ude.
DET ER DIG VI GERNE VIL ARBEJDE SAMMEN MED HVIS:
Du tør at gå foran, tage styrepinden og samtidig arbejde med respekt og ydmyghed sammen med dine kolleger
Du har en høj faglighed, viden om 3- 6 årige børn og et rummeligt, kærligt og anerkendende børnesyn
Du er tydelig, åben og nysgerrig både i din holdning og i din kommunikation.
Du er kreativ, nyder gerne musik, eller udeliv, bevægelse, sprog m.m.m. og har lyst til at udvikle dig sammen med os - til at gøre det allerbedste for de skønne børn.
Med humør, energi, høj faglighed, stabilitet, mod og engagement har du lyst til en dansende hverdag sammen med os.
Ring gerne og få en lille snak eller for at aftale et besøg - vi glæder os til at møde dig.
Dorthe C. Ahlstrøm, leder 29634383
Samtaler i uge 51
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vesthimmerlands Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aldersint. instit. Kridthuset, Bøgevej, 9670 Løgstør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153722